skip to Main Content
Fest, Farver Og Fællesskab Til Åbent Hus I 10Solrød

Onsdag d. 22. januar inviterede 10Solrød alle kommende elever og forældre til Åbent Hus på 10. klassescenteret. Her bød de nuværende elever på en rundvisning af skolen og senere på et storslået temafagsshow, der introducerede de spændende linjer man som elev kan tilmelde sig i 10Solrød. 

På rundvisningen kunne de besøgende møde skolens undervisere og spørge de nuværende elever om deres oplevelse af et år på 10Solrød. 

Og selvom gangene summede af fællesskab fra begyndelsen, var det til temafagsshowet, at man for alvor oplevede hvorfor netop 10Solrød trækker så mange elevtilmeldinger til hvert år. 

Musik og Performance satte showet i gang med fede rytmer og en lysende scenesetting. Herefter indtog lærere og elever scenen og fortalte skiftevis om hvordan man udvikler sig, når man vælger temafag i Fodbold og Sport, Kultur og Samfund, Praktik og Udfordringer og meget mere.  

Eleverne kan også tage valgfag i Fokus Matematik, Engelsk og Dansk, hvis de vil styrke deres kompetencer i de store fag. Andre elever tager valgfag i musik, psykologi, puls og yoga, spansk, crossfit og meget mere. 

Et år i 10Solrød er et år med medbestemmelse, selvrefleksion, fællesskab og et hold af dybt engagerede lærere. 

 

Husk, at du som elev på 10Solrød kan tilmelde dig de mange gratis hold og aktiviteter hos UngSolrød. 

×Close search
Search