skip to Main Content
Camp Adventure I Sommerferien

Åben
for tilmelding

Kom med op i trætoppene, når vi besøger Camp Adventure d. 1. juli.

Tag med på en spændende udfordring, når vi udforsker de 9 forskellige “Træ-top-baner” i op til 25 meters højde. På banerne bevæger man sig fra træ til træ via enten forhindringer eller svævebaner. Bare rolig: der er baner til både øvede og nybegyndere.

Du får også muligheden for at kaste dig ud i et flyvende eventyr på nordens længste svævebane – den er næsten en halv kilometer!

Der er garanti for sus i maven, vind i håret og en masse gode grin i selskab med andre unge.

Sørg for at pakke tasken med behageligt tøj, gode sko, madpakke, en god portion mod og masser af solskin. Vi mødes på Solrød Gl. Skole kl. 10.00 og kører samlet ud til Camp Adventure i UngSolrøds bus. Der er plads til 8 i bussen og billetterne sælges efter først-til-mølle.

Om Camp Adventure

Camp Adventures klatrepark er Danmarks største og breder sig over et areal af 7,5 hektar. TIME Magazine har udnævnt Camp Adventure som ét af verdens 100 steder at besøge.

Læs mere om Camp Adventure her: https://www.campadventure.dk/


Dato og tid:  
Onsdag den 1.  juli 2020 kl. 10:00 – 16:00

Tilmeldingsfrist:  Mandag den 29. juni

Sted: Camp Adventure

Mødested: Solrød Gl. Skole

Målgruppe: unge fra  6. klasse – 1.G

Max 8 deltagere

 

Vil du lave andre sjove aktiviteter i sommerferien? Se her:

 

LAN-PARTY i Sommerferien 

Stand Up Paddle og Havkajak i Sommerferien 

×Close search
Search