skip to Main Content
Kom Med Til Floor Wars Breakdance-event I KBH

Åben
for tilmelding

Vil du med UngSolrød til Floor Wars – nordeuropas største 3 vs 3 breakdance-event.

Glem alt om Vild med dans set fra sofaen, vi tager i Vega i København og oplever det vildeste dansearrangement i Danmark live fra første række. 8 B-boy crews har kvalificeret sig ved elimineringsfinaler rundt om i verden og i en smeltekedel af beats, sved og power moves vil 8 udfordrere findes i løbet af eftermiddagen. Floor Wars er ikke bare et show, det er også et fællesskab og du kan møde unge, der danser over alt i huset på 3-etager. Vi starter fællesskabet allerede i Solrød – så tag med uanset om du danser, kan lide fede beats eller bare synes det kunne være sjovt at opleve noget nyt.

UngSolrød sørger for transporten. Du betaler selv for entréen (En UngSolrød-billet til 150 kr. – normalpris 190 kr.). Meld dig til og betal her, så ses vi på Solrød Station lørdag den 23 marts kl. 18.

UngSolrøds Floor Wars-veteran Frank Langmack er med hele vejen, så alle får en behagelig oplevelse. Vi følges ad ind til eventen og moonwalker også sammen hjem igen om aftenen. Vi rammer Solrød St. igen kl. ca. 23.

– Læs mere om Floor Wars her: https://www.facebook.com/floorwarsinternational/

– Vil du gå til Breakdance eller anden dans i Solrød, så kig ind hos Love2dance: https://love2dance.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=79

– Eller hvis du allerede er danser kan du tjekke selvtræningslokalerne ud hos den frivillige forening Solrød Ballroom: https://www.facebook.com/groups/112790468921508/

Close search
Search