skip to Main Content
Julemandens Værksted (1/3)

Åben
for tilmelding

Har du svært ved at finde idéen til den perfekte julegave? Bare rolig: vi har idéerne til årets bedste, hjemmelavede julegaver!

I julemandens værksted, kan du lave dine egne lys ud af bivoks (de dufter bare bedre!), dekorere helt personlige kaffekrus, lave flotte muleposer, bage dine egne julekager og meget mere.

Julemandens værksted åbner 3 tirsdage inden jul og der bliver skruet max op for julehyggen med Last Christmas på repeat og selvfølgelig en helt masse æbleskiver.

Nu tænker du sikkert: Det lyder ret fantastisk – så må det også være dyrt. NIKS! Det koster gratis! Du skal bare melde dig til 😉

Hjemmelavede julegaver behøver ikke bare at være børnetegninger eller “gavekort til kram”. Vi har samlet en masse fede ideer til flotte, brugbare og bæredygtige julegaver, som du vil elske at give.

Workshop 1: (tirsdag 19. november):

Hjemmelavede stearinlys af bivoks 

Rul dine egne lys af bivoks, med smukke mønstre. Bivoks dufter anderledes end almindelige stearinlys og giver en meget mere lækker følelse. Perfekt til den personlige julekurv.

Lav din egen, lækre bodyscrub  

Læg en personlig wellness-oplevelse under juletræet, når du laver din helt egen bodyscrub. Vi blander nogle lækre, naturlige ingredienser sammen og hælder det i et smukt glas.
Giv den til én du holder af eller giv den til dig selv – julen handler jo om at give 😉

 Workshop 2: (tirsdag 3. december):

Mal dit eget kaffekrus  

Aaaah… Der er intet bedre end at drikke en god kop kaffe fra en kop, der er helt ens egen.  Nu kan du give gaven, der giver en god start på dagen.
Mal dit eget kaffe- (eller te-) krus og læg den under juletræet til en rigtig kaffeelsker.

Bag dine egne, lækre julekager

Hvem elsker ikke hjemmebag? Giv en smagsoplevelse og spred julehyggen med lækre, hjemmebagte småkager.

Dejlige, duftende lavendelposer 

Selvom det er jul, kan man godt drømme sig tilbage til dejlige sommerdage. En lavendelpose dufter lidt af Sydfrankrig og en god bog ved poolen. Du kan lægge posen i skabe og skuffer for at give en dejlig duft til dit tøj. Eller under hovedpuden, for at fremme en god nattesøvn – lavendel har nemlig en beroligende effekt, der hjælper mod søvnløshed.
Det perfekte prik over i’et til en god julekurv.

Workshop 3: (tirsdag 10. december):

Sæt et personligt præg på en mulepose (stofnet) 

Det er på tide at droppe de grumme plastikposer, når vi handler ind. Lad os i stedet bytte dem ud med personlige muleposer, der holder i lang tid.
Sæt et personligt præg på posen og giv det til én du holder af.

Lav din egen, lækre bodyscrub  

Læg en personlig wellness-oplevelse under juletræet, når du laver din helt egen bodyscrub. Vi blander nogle lækre, naturlige ingredienser sammen og hælder det i et smukt glas.
Giv den til én du holder af eller giv den til dig selv – julen handler jo om at give 😉

En klimavenlig jul

Julemandens værksted elsker at gøre noget godt for Moder Jord. Når man laver sine egne, personlige julegaver, giver man Jorden et pusterum fra overforbruget, der belaster klimaet. Derfor pakker vi vores gaver ind i genbrugt avispapir og pepper dem op med smukke, hjemmelavede til-og-fra-kort. På workshoppen kan du også lave din egen flotte gavepose af avispapir. Det er en sikker vinder under juletræet.

Du kan tilmelde dig til én, to eller alle tre workshops. Når du tilmelder dig her, er du kun tilmeldt den første workshop (Tirsdag d. 19. november).

Klik her for at tilmelde dig: Julemandens Værksted 2: 3. December og Julemandens Værksted 3: 10. December

Close search
Search