skip to Main Content

Åben
for tilmelding

På dette hold lærer du at at tegne, samtidig med, at vi har det sjovt og hyggeligt.

Holdets underviser hedder Kasper og han har selv tegnet i mange år og har bred erfaring med forskellige stilarter og tegneværktøjer.

Vi går undersøgende til værks, og ser på mange forskellige stilarter.
Vi kigger også på nye trends og hvad der rører sig i tegne-verdenen.

Det vil sige, at du lærer om proportioner og former på dine tegninger, men også hvordan du lægger skygger og farver, så det ser rigtig fedt ud. Hvis du f.eks. har lyst til at lave din egen tegneserie, lærer du at opsætte siderne og tegne de samme karakterer med forskellige reaktioner. Du kan også lave din egen fan-art, gif-animation og meget mere.

Om du vil lave klassisk tegning, tegneserie, zines, webcomics, manga, fan-art, world-building, pixel-art, 2D koncept-art, karakter-design, animation eller gif-animation – det er helt op til dig! Du vil blive støttet i at finde din egen tegne/manga-stil.

Det er ingen forudsætning, at du skal kunne tegne, men det er klart en fordel, hvis du kan lide at tegne og er nysgerrig – for vi kommer til at tegne en masse!
I øvrigt kommer vi til både at tegne på gammeldags manér (blyant og papir) og digitalt, så hvis du har en laptop og tegneplade, eller tablet er det også fint, men igen – det er ingen forudsætning!

 

Close search
Search