skip to Main Content
Ledige Pladser Hos Musikskolen

Der er stadig enkelte ledige pladser hos Solrøds Kommunale Musikskole. Har du f.eks. lyst til at lære at spille klaver eller keyboard, være med i et humørfyldt kor eller give den gas i Drummer Bandet, så kan du stadig nå at melde dig til.

I Musikskolens Drummerband lærer du at spille trommer sammen med andre. Her får du en masse grundbegreber på plads så som periodefornemmelse, dynamik og kommunikation. Og forhåbentlig får du bare rigtig meget appetit på at spille og lave musik.

Det rytmiske kor er for dig, der elsker at synge og som har lyst til at synge sammen med andre. Her kan du være med fra 5. klasse og opad. Der er godt fællesskab og en masse fede sange, som du helt sikkert kender. Og så er det ovenikøbet gratis at være med i det rytmiske kor.

Læs mere om Musikskolens mange tilbud og tilmeld dig på:

http://musikskolen.solrod.dk

Om Musikskolen

Musikskolen tilbyder undervisning for unge op til 25 år, i alt fra klassisk klaver og sang til ukulele og computermusikproduktion.

Du kan gå til gratis kor, hvis du går i 5. klasse eller derover. Det foregår på Solrød Gl. Skole.

Close search
Search