skip to Main Content
SSP-konsulent Bliver Tovholder For Bo Trygt

1 marts 2021 indgik Solrød Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi og Bo Trygt et partnerskab om en målrettet indsats for at nedbringe antallet af indbrud samt øge trygheden i Solrød Kommune. UngSolrøds SSP-konsulent, Bo Juul Andersen, er tovholder på projektet.

Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo. Nu går Solrød Kommune forrest med en indsats, der skal sætte nye standarder for forebyggelse af indbrud. Projektet Bo Trygt vil styrke nabofællesskabet, øge tyvenes risiko for at blive opdaget samt sætte ind i kampen mod salg af hælerivarer.

UngSolrøds SSP-konsulent, Bo Juul Andersen, er tovholder på det 5-årige projekt. Og han bringer mere end bare et passende fornavn med sig i stillingen. Som SSP-konsulent er Bo nemlig rutineret i at skabe tryghed i Solrød Kommune gennem tidlig indsats og samarbejde. Han har et stærkt lokalkendskab i kommunen og mange års erfaring med forebyggelse.

Læs mere om partnerskabet, Bo Trygt, på Solrød Kommunes hjemmeside: Bo Trygt – Solrød Kommune

×Close search
Search