skip to Main Content
UngSolrød I March Mod Ensomheden

UngSolrød i March Mod Ensomheden

Ensomhed mistrives i fællesskaber. Men desværre er ensomhed et tabubelagt område, som forværres, når man ikke deler det med andre. For at bidrage til at sætte fokus på ensomhed, deltager UngSolrød i March mod Ensomhed 2019. Her går Patrick, som selv har oplevet ensomhed, mere end 550 km. fra København til Aalborg i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed. Vi deltager i marchen tirsdag d. 2. April, når Patrick kommer forbi Solrød Strand og går sammen med ham til Køge. Vi støtter marchen mod ensomhed, da fællesnævneren for de forskelligartede tilbud i UngSolrød netop er fællesskaber. Muligheden for den personlige udvikling i trygge rammer. Der skal være plads til at lave fejl og til at udvikle nye interesser, men også til at få kvalificeret modspil fra engagerede voksne. Så hvis man som ung savner nogle nye fælleskaber og venner, er det en rigtig fin idé at undersøge nogle af kommunens mange tilbud på www.ungsolrod.dk Hvis der er helt særlige omstændigheder for at man som ung føler sig ensom, kan det muligvis være en god idé at tage kontakt til Børn og Unge Rådgivning. Læs mere om March Mod Ensomhed på Facebookeventet: March Mod Ensomhed 2019

Læs mere
Oplev London I Harry Potters Fodspor

Oplev London i Harry Potters fodspor

Tag din yndlingsrejsemakker under armen og flyv med UngSolrød til London i sommerferien I sommerferien 2019, går turen til Englands fantastiske hovedstad, London. Udover at vi skal se alle de kendte seværdigheder, som Big Ben, London Bridge og Piccadilly Circus, tager vi også en tur til Harry Potter Warner Bros Studios. I Harry Potter Warner Bros. Studios kan du hoppe på Hogward Expressen og på egen hånd opleve Harry Potter-universet. Du kan bl.a. glæde dig til at opleve "the great hall", høre hemmelige anekdoter, udforske Dumbledores kontor, gå ned ad Diagon Alley og shoppe i Ollivanders tryllestavsbutik. Der vil også være chance for at se Harrys Nimbus 2000 og Hagrids motorcykel og meget, meget mere. Med moderne teknologi er det endda muligt at prøve en tur på et kosteskaft. Så følg edderkopperne ind i den magiske skov og gå på opdagelse i Harry Potters univers, følg i fodsporene på Harry Potter i Londons gyder og gader, mens vi suser forbi Londons store seværdigheder. Du kan læse meget mere om turen lige her.

Læs mere
UngSolrød Former Fremtidens Unge

UngSolrød former fremtidens unge

UngSolrød har som en del af et nyt initiativ haft besøg af 240 elever fra 6. klasserne rundt om i Solrød Kommune til en introdag fredag den 1. juni. Som det også kan ses i den lille stemningsfilm fra dagen, så har ialt 240 kommende 7. klasses elever haft mulighed for at afprøve et bredt udvalg af UngSolrøds fritidshold - inklusiv yoga, E-sport, programmering og selvforsvar. UngSolrød har en mission om at styrke det eksisterende samarbejde med skolerne i kommunen, og i endnu højere grad være med til at forme de unge, så de er klædt på til fremtidens udfordringer. De unge befinder sig nemlig i et samfund, hvor verden er i konstant forandring, og hvor der er brug for at skabe innovative, kreative, livsduelige unge, der indgår i nye fællesskaber på tværs af interesser og nationale grænser. Netop derfor tilbyder UngSolrød blandt andet kurser inden for programmering, design og syning, film, grafisk design og iværksætteri, og studierejser til forskellige steder i verden. De kommende 7. klasses elever får efter sommerferien nemlig mulighed for at benytte sig af UngSolrøds fritidstilbud, der er gratis at gå til og åbent for alle kommunens unge fra de starter i 7. klasse og til…

Læs mere
Close search
Search