skip to Main Content
UngSolrød På Sjov Tur I Tivoli

13 unge fra Solrød brugte onsdagen på vilde rutsjebaner i Tivoli sammen med UngSolrød.

Der var fart over feltet, da UngSolrød besøgte Tivolis haver i går. 13 glade unge fra kommunen var taget med til København og stod klar ved indgangen, da Tivoli åbnede dørene til endnu en solrig dag. Det første besøg var Dæmonen. Her var ingen kø, så man kunne let løbe direkte fra udgangen og ind og prøve den vilde tur igen.

De modige satte sig også i det Gyldne Tårn og nød udsigten fra toppen af København, inden de faldt ned igen i frit fald.

Gyldne Tårn Tivoli Gyldne T

Frokosten blev nydt sammen på plænen i god stemning og i selskab med Tivolis smukke påfugle. Idyllen varede dog ikke længe, for bagefter gik deltagerne samlet i kø til radiobilerne og kæmpede i et nådesløst alle-mod-alle. Senere fik vi gevinst i Hyggehjulet og en drengegruppe kunne glad gå hjem med en stor slikpræmie fra Toms.

Tivoli 2020

En sommer fyldt med aktiviteter for unge

Turen til Tivoli er én af de mange aktiviteter, UngSolrød har arrangeret i løbet af sommeren. Med fællesskabet i centrum har unge fra Solrød Kommune kunne køre ræs i gokart, få et certifikat i stand-up paddleboard og havkajak, suse over vandet i Copenhagen Cablepark og klatre i trækronerne i Adventure Camp. Hver tirsdag og torsdag har Havdrup Ungdomsklub været åben for unge og om fredagen har Havdrup Hallen slået dørene op for Natsport.

——-

Følg os på Facebook: UngSolrød 

×Close search
Search