Hvis du er glad for musik, nysgerrig, bor i Havdrup og går i 3.-6. klasse, er Musikklub Havdrup lavet for dig. Musikklub Havdrup løber af stabelen hver mandag kl. 13.45-14.35 i Juniorklubben på Havdrup Skole.
I Musikklub Havdrup laver vi vores egen musik. Det er lige meget, om du har spillet eller sunget før. Så uanset om du f.eks. kan spille lidt guitar, klaver eller noget andet, er glad for at synge, måske skriver lidt tekster, eller du aldrig har lavet noget med musik før, så er du meget velkommen! Det vigtigste er, at du er åben, nysgerrig og har mod på at kaste dig ud i at lege med musikken.
Når vi har lavet noget vi er glade for, kan vi indspille det i Klubbens studie. Og der bliver også mulighed for, at du kan få musikken over på din telefon eller på et andet device, så du kan spille det for dine venner eller familie.
Musikklub Havdrup er hovedsageligt et tilbud til dig, der i forvejen kommer i Juniorklubben i Havdrup. Men hvis du er vild med musik, går i 3.-6. klasse og ikke går i klubben, så kontakt os. Så finder vi ud af det alligevel.
Hver mandag kommer Lui og Esben - to dygtige musikere/musikundervisere fra musikskolen - på besøg i Juniorklubben.
De hjælper med at få ideer, lave små opgaver, at komme videre hvis man går i stå osv.
På andre ’klub-eftermiddage’ end mandag kan du selv arbejde videre med dine musikideer og de sange, der måske kommer gang i, hvis en af klubbens pædagoger kan åbne op og hjælpe til i studiet/musikrummet.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Musikskolen på Musikskolen@solrod.dk
Praktisk:
Undervisere:
Esben Brandt Eriksen / guitarist, komponist, underviser mm.
Lui Severin Falkentorp / guitarist, bassist, studiekyndig, producer, underviser mm.
50 min., én gang om ugen i 36 uger
Tid og sted:
Mandage 13.45-14.35, Juniorklubben, Havdrup Skole
Første undervisningsgang: Mandag d. 17. august 2026.
Pris: 3 rater à 190 kr.
Senest opdateret 15.05.2026 12:37 af JEEN
