Gå til sideindhold

Introkurser - 8. klasse

I 8. klasse skal du og dine klassekammerater på introduktionskursus ('introkursus'), hvor du besøger forskellige ungdomsuddannelser.

 

Formålet med introkurserne i 8. klasse er:

- at du bliver bekendt med en eller flere ungdomsuddannelser på uddannelsesstedet

- at du stifter bekendtskab med de praktiske og teoretiske dele i uddannelsen

- at du får et realistisk billede af, hvilke krav der bliver stillet på uddannelsen

- at du oplever uddannelsesstedet ved at møde lærere og elever i deres daglige miljø

 

Introkurserne foregår på ungdomsuddannelsesstederne og strækker sig over i alt 5 skoledage. UU Solrød har sammen med ungdomsuddannelserne planlagt forløbene som 2 x 2 dages forløb, så du er på en ungdomsuddannelse mandag+tirsdag og en anden onsdag+torsdag.

 

Desuden er der afsat en dag til at deltage i Skills-stafetten, hvor du og din klasse og en af jeres lærere tager afsted sammen.

 

Du skal selv ønske to forskellige ungdomsuddanelser på brobygning.unoung.dk

 

Når du skal på de 2 x 2 dages introkursusforløb, får du mulighed for at ønske, hvilke uddannelsessteder du vil besøge. Du skal også angive et tredje ønske som reserve, hvis du ikke kan kan komme på dit første eller andet ønske.

 

Din vejleder viser dig en liste over, hvilke uddannelser du kan vælge imellem. Du kan også finde listen via brobygning.unoung.dk


Link til Feliks fra Apricore - Leverandør af hjemmesiden