Gå til sideindhold

Island [UDSOLGT]

Tilmeld dig til venteliste eller via

Update: 26 maj - turen er pt. udsolgt, men du kan skrive dig på venteliste ved at tilmelde dig her, så vil du blive kontaktet, hvis en deltager skulle melde fra.

 

Beskrivelse: Kom med på en uforglemmelig rejse til Island, hvor du vil opleve en blanding af eventyrlig natur og kulturelle højdepunkter. Du vil bl.a kunne nyde Secret Lagoon’s geotermiske pool, guidet golden circle tur til Þingvellir nationalpark, Gullfoss-vandfaldet, og den berømte Strokkur-geysir. Vi besøger også Nordens hus og tager dig på en flyvetur over islands smukke landskab i en topmoderne flysimulator med 20 meters storskærm, vind, tåge og special effects.

Vores rejser har ry for at skabe gode bånd på tværs af gruppen med grobund for nye stærke venskaber. Så du vil altså højst sandsyneligt komme hjem til nye venner og bekendtskaber som du har delt unikke oplevelser med på rejsen. Uanset om du tilmelder dig alene eller med nogle du kender, så vil du hurtigt få lært de andre at kende. Før vi rejser, inviteres hele gruppen nemlig på 3 hyggelige aftener med teambuilding i UngSolrøds VENUE.

Pris: 5.499,00 kr - betales over 4 rater (inkl. depositum) af 1374,75kr 

 

!VIGTIGE DATOER NÅR DU ER TILMELDT!

 

INFOMØDE (Forældre og deltagere):

Vi invitere på et informationsmøde op til afrejse og gennemgår program såvel som, praktiske og nyttige forberedelser.

 

Torsdag d 14. August, kl. 18.00 – 19.00

Sted: VENUE Cafeen (Højagervænget 27a)

 

 

SAMMENRYSTNINGSHYGGE (for deltagere):

#1 Lære hinanden af kende via diverse samarbejdsøvelser + fællesspising

 

Tirsdag d 2. September, kl. 15.30-17.30

Sted: VENUE Cafeen.

 

 

#2 Praktiske info og pakning af rygsæk m.m. + fællesspisning

 

Onsdag d. 1. Oktober, kl. 15.30-17.30

Sted: VENUE Cafeen

 

 

 

FAQ:

 

Hvornår skal vi afsted?

Vi rejser lørdag. 11. oktober 2025 og er hjemme igen onsdag d. 15 oktober i efterårsferien 2025.

Hvor meget baggage må man have med?

1 stk. håndbagage pr. person max 10kg – max mål 42 x 32 x 25 cm (bagagen skal kunne være under sædet foran dig)

1 stk. indchecket bagage pr. person max 20 kg 

 

Kan man selv bestemme hvem man bor på værelse med?

Der vil være mulighed for at afgive ønsker ift hvem man ønsker at bo på værelse med. 

 

Får man lov til at gå ud om aftenen?

Nogle af vores programlagte aktiviteter vil foregå sen eftermiddag/aftenen, så vi kan er vi ude i den sammenhæng.  Og ellers er der hygge på værelserne eller ude i de forskellige lounges på hostel.

 

Hvornår skal man gå i seng?

Alting er bare sjovere, når man er veludhvilet. Derfor skal alle være på deres eget værelse kl. 22:00, med efterfølgende ro til at alle kan sove.

 

Skal man komme til sammenrystningsdagene?

Vi inviterer på 3 hyggelige torsdage i UngSolrøds VENUE. Fokuset er at alle rejsende lærer hinanden at kende, gennem sjove aktiviteter. Samt at rejseledere får mulighed for at lære jer at kende inden vi skal rejse sammen. Vi forventer at alle rejsende prioriterer deltagelse her over andre forpligtelser som fx sport. Har man arbejde, håber vi man kommer så meget man overhovedet kan.

 

Hvad er inkluderet i prisen på rejsen?

flyrejse t/r

lokal transport i tog & bus

ophold

morgenmad

alle indgange til de bookede seværdigheder & ture

 

OBS: Det betyder at man som ung selv står for at dække sin frokost, aftensmad, snacks og shopping. 

 

Hvor mange penge bruger man typisk på mad per dag?

ca.  250-300 kr om dagen.

 

Depositum & øvrige delbetalinger på rejser med UngSolrød

Vær opmærksom på at du ved tilmelding vil blive opkrævet depositum i form af 1. opkrævning for turen. Der skelnes mellem øvrige delbetalinger og d. 1 opkrævning således at betalinger udover depositum kan tilbagebetales ved evt. framelding. Depositum er som udgangspunkt ikke refunderbart, medmindre hele turen aflyses. Årsagen til det nonrefunderbare depositum, er at UngSolrød indhenter rejsetilbud basseret på vores tilmeldinger, der ligeledes stiller krav til depositum pr elev. 

  

Framelding 

Ønsker du at framelde dig et hold forgår det enten via mail til ung@solrod.dk eller på tlf 56 18 25 40. Efter framelding vil du som elev få tilsendt en sms med en bekræftelse på framelding. Hvis din tilmelding har involveret en betaling, vil beløbet blive tilsendt indenfor 5 hverdag efter den bekræftede udmelding. Vær her opmærksom på særlige vilkår hvad angår rejser og ture i forbindelse med ikke-refunderbart depositum. 

 

______________________

 

Inden afrejse

Vi plejer at have god erfaring med at tjekke de sidste detaljer af inden afrejse. Her afstemmer vi de relevante kontaktinformationer, foto tilladelser og evt. særlig indsigter vi bør vide om den enkelte deltager. Vi giver et kald inden afrejse og sender dokument på mail med praktiske oplysninger for turen. Forældre vil blive ringet op i ugen før afrejsen mellem 09-16

 

 

Kontakt til rejseledere

 

Frank Langmack

Tlf: 56182547

fla@solrod.dk

 

Wazir Ilyas Abdulrahman

Tlf 56182540

wab@solrod.dk

Oplev Island på ét minut

Denne video giver et indblik i Islands vilde og unikke natur! På vores rejse kan du opleve nogle af disse fantastiske steder og få en smag af alt det Island har at byde på.
Tilmeld dig til venteliste eller via


Link til Feliks fra Apricore - Leverandør af hjemmesiden